MAGASIN: En stor del af mit daglige arbejde som elev hos Mediaxpress består i layout til magasinerne. Magasinet Byggeri+Arkitektur er et branchemagasin der henvender sig til byggesektoren, arkitekter, møbelproducenter m.m. Magasinet har en klar designlinje som vi følger fra magasin til magasin. Det sættes op i layout-programmet Quark, hvor vi som i Indesign, arbejder med et fast grid, grundlinjenet, paragraphstyles osv. Da vi jo ikke undervises i programmet i skolen, er det en kompetance jeg har fået på elevpladsen. Læs magasinet online her.
AVIS: På min elevplads laver vi en avis til byggemarkedet, Bygge- og Anlægsavisen. Avisen trykkes på traditionelt avispapir, og billederne kræver derfor at de bliver behandlet til formålet. Vi bruger en avisprofil til billederne, da det er vigtigt at tage højde for punktbredningen i trykprocessen, så for eksempel den sorte farve ikke er så mættet som den ville være i et magasin, så man undgår afsmitning. Vi indstiller den til max 95%, hvor man i et magasin måske ville vælge lidt højere. Vi korrigerer selvfølgelig også lys og skygge, og hvad der ellers måtte gælde det enkelte billede. Læs avisen online her.
MAGASIN: Magasinet Eurostyle er et gratis livsstilsmagasin, der ligger på cafeer, i butikker, bolighuse m.m. Magasinet er hele tiden i udvikling, og vi ændrer en gang imellem layout for at bevare et frisk look. Da jeg havde været en måneds tid på elevpladsen, skulle designet fornys. Her fik jeg stor indflydelse på udtryk, layout, valg af typografi m.m. Ligeledes er logoet blevet fin justeret. Jeg har valgt et mere ungdommeligt udtryk, som jeg mener afspejler vores målgruppe. Layoutet er blevet mere billedtungt og lidt mere "rodet", hvilket gør at man fordyber dig mere i siderne. Jeg har tilføjet nogle faste grafiske elementer som streger og prikker, der er med til at binde siderne sammen, og som giver lidt liv. Derudover holder jeg et fast grid med 3 kolonner, og et valg på 3 faste typografier; Blur (edgy, ungdommelig display typografi), Trixie (gammeldags skrivemaskinestil) og Minion Pro (klassisk typografi med seriffer til brødtekst). De 3 typografier giver variation og et unikt samlet look. Det nye design trådte i kraft fra nr. 47. Se gamle og nye magasiner online her.
MAGASIN: Hos Mediaxpress har vi omkring 25 udgivelser om året, samt en del løse opgaver. Det kræver en organiseret arbejdsgang, med en fast proces. I juni var vi på besøg hos Scanprint i Århus, som blandt andet trykker Eurostyle. Vi blev vist rundt på hele trykkeriet og var med til trykstart på magasinet. Produktionen af et magasin starter selvfølgelig med en snak omkring temaer, og hvad der kunne være interessant læsestof for målgruppen. Da Eurostyle er et gratismagasin, er det udelukkende båret af annoncesalg, og indholdet bliver derfor afspejlet af hvem vi vælger at promovere i magasinet. Vi modtager oftest billedmateriale og tekst fra annoncørerne og behandler og redigerer det så det passer ind i magasinets stil og layout. Når magasinet er færdig layoutet uploades det i pdf-form til trykkeriets ftp-server. Vi afleverer pdf'erne med trykkeriets valg af trykprofil (ECi-profilen ISO Caoted v2 300%), skæremærker, 3 mm bleed osv. Vi tjekker selvfølgelig billedernes opløsning, at der ikke forekommer RGB farver i pdf'en, at brødtekst kun ligger i sort (key-color) samt farvemætheden. Når pdf'erne er tjekket uploades de til ftp-serveren og godkendes, så trykkeriet ved at de er klar til tryk. Herefter trykkes magasinet. På vores besøg fik vi blandt andet set hvordan trykkerne tjekker farverne og ser efter mispasning - både ved elektronisk måling og med lup. Magasinet trykkes i 20.000 eksemplarer og distribueres ud via et distributions-firma og PostDanmark i bundter af 20 stk. Sidste skridt i processen omkring udgivelse af et magasin, er upload til vores egen hjemmeside, så læseren kan se det online. Dette gøres med en såkaldt flippingbook, som konstrueres af 2 billedfiler pr side, en normal og en zoom side. Billedfilerne bliver genereret til en "bog" man kan bladre i gennem joomla, som hjemmesiden er designet i. Læs Eurostyle online her.